Jagtskydning foregår på en bane med 4 standpladser, en til venstreduer, en til højreduer, en til bagduer, og en til spidsduer.
En runde består af 24 duer, seks på hver standplads.
Duerne kastes som 1enkelt, en double, 1enkelt, en double. Skydningen er jagt relateret og derfor en god træning for jægere.
Jagtbanen er rigtig godt besøgt og der trænes flittigt på alle standpladser.
Der er helt klart sket en stigning i jægernes ambitioner om at være rigtig godt skydende til jagtsæsonen og i det hele taget at være godt skydende hele året rundt.
Jagtbane
Nordisk trap, populært kaldt jægertrap, skydes på en bane med en automat maskine også kaldet en nikkedukke.
Maskinen drejer automatisk, mellem 30 grader venstre og 30 grader højre.
Alle duer kastes i samme højde, nemlig 3m. Banens 5 standpladser ligger fordelt i en halvcirkel 10m bag kastemaskinen og der skydes 5 duer fra hver standplads, der må kun benyttes et skud pr. due. Duerne udløses akustisk, dvs. at man blot siger en lyd, og duen bliver kastet. Geværet hæves til skulder når duen er kaldt ud og kan ses.
Disciplinen er ikke så svær og er god til uøvede skytter.
Nordisk Trap baner
Esbjerg Flugtskydeklub råder over 2 internationalt godkendte Skeetbaner, hvorpå det er muligt at afholde alle slags mesterskaber og grandprixer. Begge baner er med fuld-automatiske maskiner, og er altid indstillet til de til tiden gældende krav om hastighed samt flyvelængde på lerduen når den forlader det høje eller lave tårn.
Skeet baner
Det skal nævnes at det ikke er tilladt at bruge hagl mindre end str. 9 på Skeetbanen men at det er tilladt at bruge både stål og bly. Skeetbanen er en af de baner der er meget godt besøgt og Esbjerg er da også hvert år repræsenteret af skeet skytter til både DM og JM samt mange andre stævner.
Olympisk trap er som navnet fortæller, en olympisk disciplin. Banen består af en kastegrav med 15 maskiner der er indstillet til, at kaste duer i forskellig højde, længde og vinkel. Højden varierer mellem 1,5m og 3,5m og vinklerne mellem 45 grader til venstre og 45 grader til højre. Flyvelængden er mellem 75 og 80 m.
Standpladserne er placeret 15m bag kastemaskinerne og består af fem standpladser på række og en til venteposition, idet et skydehold består af 6 skytter. Duerne udløses akustisk dvs. øjeblikkeligt, og Olympiske trap er den sværeste af de forskellige discipliner, og kaldes derfor også skydningens "Formel1"
OL Trapbaner